Weilbachs Kunstnerleksikon skriver om Tom Krestesen

Genealogi:
Krestesen, Tom Vestergaard, *1927, maler og grafiker. *8.5.1927 i Kolding. Svensk statsborger 1959. Navneskift fra Christensen 1960. Forældre: Kunstneren Kristian C. og Agnes Elvira Jacobsson. ~20.9.1949 i Nacka ved Sth. med Inge Margarete Leng, *6.8.1928 i Bratislava, Tjekkoslovakiet (Slovakiet), datter af civiling. Frantz L. og Aase Andersen.

Stillinger og hverv:
Leder af kom. for udst. af svensk kunst i udlandet 1988- 90.
 

Uddannelse:
Århus Tekn. Sk. (malersk.) 1944-48; Konsthögsk., Sth. (Sven Erixson, Bror Hjort, Olle Nyman) 1950-56; gæsteelev Kunstakad. Kbh. 1952.

Stipendier og udmærkelser:
Wilstrup 1951, 1956; Even Nielsen 1953; Grosserersocietetets Legat 1954; Ester Lindahl 1959, 1961; Den svenske stats store arb.legat 1967-68; Folke Hellström Linds legat 1971.

Rejser og udlandsophold:
Bosat i Sth. siden 1948; Paris 1951; Italien 1954; Frankrig 1959; Island 1962; Madrid 1964; Lilleasien 1966.
 

Udstillinger:
Nord. ungdomsbien., Charl.borg 1962; Akvarelbien., Brooklyn Mus., N.Y. 1963; Modern Swedish Watercolours, USA 1965-67; Nord. konstforbundets utst., Charl.borg 1969; Discovery and investigation, Serpentine Gal., London 1975; Decembristerne 1979-80, 1984, 1986, 1988, 1990; Konstakad., Sth. 1980; Skövde Konsthall 1981; Göteborg Konsthall 1981; Valdemarsudde 1983; Polaris, nord. vandreudst., afsluttet 1994 i Prag. Separatudstillinger: Konstnärshuset, Sth. 1959, 1964, 1975; Gal. Marya, Kbh. 1964; Gal. Prisma, Kbh. 1967 (s.m. Siv Persson); Färg och form, 5th. 1968; Oslo Kunstforen. 1971; Kunstforen., Kbh. 1972 (s.m. Ulla Zimmermann); Bergens Kunstforen. 1972, 1978; Kulturhuset, Vestberlin 1975; Gal. Birkdam, Kbh. 1975; Norrköping Mus. 1977; Nordens hus, Reykjavík 1977; Gal. F 15, Moss 1978; Kulturhuset, Sth. 1979; Tre generationer Krestesen, Saltsjöbaden 1986; Valdemarsudde 1987.

Værker:
Dekorativt maleri (tempera, 1952, Björknäs Sk.); Hommage à la nature (1959, Moderna Mus. Sth.); Hvirvelvinden (1960, smst.); Mytologisk ran (1961, Göteborgs Konstmus.); Kæmpende (gouache 1965, Moderna Mus., Sth.); Konspiration II (1968, Göteborgs Konstmus.); 3 portrætter (akvarel, erhv. 1972, Kobberstiksaml.); Martyr (1973, Mus. for Samtidskunst, Oslo); Højsangen III (tusch på træ, u.å., Norrköping Mus.). Udsmykninger: Gobelin og glasmosaikvindue (1965-66, Stat. Rättsläkarestation, Karolinska Sjukhuset, Sth.); Nordisk eventyr (gobelin, 1966- 67, udf. for Sth. Skoledir.); keramikvæg (1966-67, udf. for Svenska Bostäder, Sth.); Alma mater (maleri 1968-69, Nacka Sjukhus); Livsfrise (1978-79, Sveriges Geologiska Undersögning, Uppsala); gobelin (1993, Sveriges Riksbank). Endv. repr. på Nat. mus., Sth.; Statens Portrætsaml., Gripsholm; mus. i Borås; Eskilstuna; Västerås; Umeå; Örebro; Östersund; Riksgal., Oslo; Nasj.gal., smst.; mus. i Kristianstad; Trondheim; Nat.gal., Reykjavík.
 

Litteratur:
Harald Flor i: Kunsten i dag nr. 4, 1971, 22-45, 56f; Bergens Tid. 30.9.1972 (Harald Flor); Sun Axelsson i: Paletten nr. 4, 1974-75, 36-38, 1981; Berl. Tid. 20.3.1975; Decembristerne 1979 (Beate Sydhoff); 1984 (Peder Alton); 1988 (Asta Bolin); 1990 (Jørgen Klinthage); Beate Sydhoff i: Scand. Art 1/1981, 124-129; Bengt Olvang i: Samme 1/1981, 129-32.
DR TV 1979.
 

Biografi:
Tom Krestesen har fra sine tidligste arbejder vist summarisk behandlede, tonemæssigt neddæmpede landskaber, stilleben og figurkompositioner. Han arbejder figurativt, men adskiller sig fra sin samtids realistiske malere. Han viser i et malerisk sprog vor tids menneskelige og politiske situation. Han skildrer det angstfyldte, undertrykte menneske, der ofte med stumme råb synes at påkalde sig opmærksomhed, og han skildrer dets modpol, magtens repræsentant, hvis ansigt gengives i en nærgående granskning. Ondskabens øjne i gråhvide ansigter ses på baggrund af et udefineret mørke, hvis foruroligende stilhed fremhæves af enkelte skarpe lysglimt. I spillet mellem lys og mørke udfolder maleren sit sprog. Fra midten af 1970erne er male- eller tegnegrundlaget ofte lange planker, der nu og da sættes sammen til større kompositioner, hvor de enkelte figurer kan give associationer til senmiddelalderlige martyrfremstillinger. Billederne er modsætningsfyldte og rummer både kærlighed, had, drama, poesi, skyld og uskyld. Mange motiver er hentet fra biblen, men frigjort fra tid og sted. K.s værker har udviklet stadig større monumentalitet, præget af en indestængt dramatik, hvis billedmæssige rødder må søges tilbage i kunsthistorien, ikke mindst hos Goya. De rummer fortætninger af mørke, udtrykt i såvel formen som farvens tunge rytme. Landskabsbillederne, der er opbygget af tykke farvelag, som giver en stærk reliefvirkning, indeholder poetiske stemninger i den mørke farveholdning.
U.G.